Tinder – 1on1 dating chat på Iphone eller Android

Tinder er den hotteste app inden for dating lige nu og selvom det her er en side om gratis chats, så tager vi også Tinder med, da konceptet er så interessant, app’en er så god og ikke mindst fordi, at man rent faktisk kan chatte i den!

Idéen bag Tinder er utroligt simpel, men mindst lige så genial: App’en henter dit navn, din alder og billeder af dig fra FaceBook og leder så efter andre brugere i din geografiske nærhed. Du bliver herefter præsenteret for et udvalg af potentielle partnere ud fra dine personlige præferencer (køn og alder), der fysisk er relativt tæt på dig. Du kan altså både bruge Tinder, når du er hjemme eller hvis du støder ind i en spændende person når du er ude at rejse. Du vælger hvilke af dem, du kunne være interesseret i at lære nærmere at kende og vælger dem fra, du ikke synes om. Har en af dem, du synes er spændende, i samme proces i sin egen app også givet dig et “thumbs up”, ja så er der hul igennem og I kan nu chatte igennem Tinder, mødes eller hvad I nu finder på.

Tinder: 1on1 dating chat på din smartphone.

Tinder: 1on1 dating chat på din smartphone.

Processen er helt anonym på den måde, at personerne i den anden ende aldrig finder ud af, at du synes godt om dem, med mindre de også synes godt om dig. Med andre ord udstiller man ikke sig selv og må stå model til en ydmygende afvisning. Tinder deler i øvrigt ingenting til FaceBook, men henter som sagt kun navn, alder og billeder derfra, så du behøver ikke være bange for at blive afsløret i at være ude på ballade 😉

Tinder kan måske virke en smule overfladisk, for en person er selvfølgelig mere end bare det udseende, du kan se på et billede. Men tænker man nærmere over det, så fungerer Tinder faktisk på mange måder akkurat som når vi møder mennesker i den fysiske verden. Her afgør vi også på ganske få sekunder, om vi er interesseret i en person eller ej og akkurat som i Tinder, så har vi heller ikke her andre informationer end personens køn og udseende at gå ud fra. På samme måde finder vi også hurtigt ud af om andre er interesserede i os ud fra signaler som smil, øjenkontakt mv.

Vil du læse lidt mere om Tinder, så er der et par fine små artikler her og her. Der er også en fin guide til succes på Tinder her (er på engelsk).

Tinder – 1on1 dating chat på Iphone eller Android
5 fordelt på 4 stemme(r)